Kære læser

Let’s face it, vi har dem allesammen og nogle er mere fjollede end andre.
Nogle af dem deler rigtig mange, nogle deler næsten nærmest hele kloden (overdrivelse fremmer forståelsen, men… edderkopper) og nogle er bare downright ridiculous. Men det er der jo heller ikke rigtig noget galt i, vel?

Jeg har nogle stykker og de er egentlig lidt åndsvage. Så nu deler jeg dem med jer.

  1. Øjne
    Det lyder åndsvagt, det ved jeg godt. Øjne er smukke, øjne er sjælens vindue og så er de faktisk meget rare at have. Men da jeg var en 5 år eller sådan noget, fik jeg lov til at sidde på min storesøsters værelse og se tv, da hun gik. Jeg så Troldspejlet, som jeg gjorde så tit og der blev altså fortalt om en film om en dreng som mistede hans ene øje. Jeg gik rundt med en klump i maven på størrelse med en vandmelon i flere måneder. Ja, flere år jo nærmest eftersom dét minde stadig hænger ved. Jeg var ret sart da jeg var lille. Jeg var fuldstændigt oppe og køre første gang jeg så Jurassic Park og så den scene hvor en mand bliver spist af en T-Rex mens han gemmer sig på et toilet. Det var det vildeste jeg nogensinde havde set og spurgte du mig dengang, så havde jeg lige set en gyserfilm og jeg var ikke engang SÅ bange!
  2. Edderkopper
    Ja ja, dem er jeg også bange for. Jeg vil dog sige at det har hjulpet betydeligt at jeg har købt mig en støvsuger uden poser, som man kan se ind i. Jeg har engang haft en støvsuger stående på mig altan i en uge, fordi jeg var bange for at edderkoppen ville kravle ud igen, jeg har engang barikeret mig på mit soveværelse om natten (vi taler om tilstoppet nøglehul og sådan noget) fordi der var en edderkop som jeg havde oversprøjtet med hårlak og sansynligvis slået ihjel men den endte med at falde ned bag min skohylde forsvinde og jeg har engang stået i min stue om aftenen iført gummistøvler fordi jeg havde præsteret at fange en lillebitte edderkop under en lille tallerken og problemet så var, at jeg ikke turde løfte den igen.
  3. Høje brag
    Jeg er typen som altid har haft utroligt følsomme øre. Jeg er ikke som sådan bange for fyrværkeri (altså den flotte af slagsen, kommer aldrig til at forstå hvorfor kanonslag skulle være så fantastiske) men jeg bliver pisse nervøs når det er noget som siger meget højt.
  4. Vand i ørene
    Igen, ørene. Min frisør har efterhånden altid vat klar til mig, når hun skal til at vaske mit hår. Nej, jeg har heller ikke hovedet under vand når jeg svømmer. Jeg fucking hader at få vand i ørene, jeg hader det bare, ingen videre forklaring.
  5. At flyve
    Det er ikke selve dét at flyve som jeg har problemer med, det er.. wait for it.. propper i ørene. Jeg har et seriøst problem med propper i ørene.
  6. Broer med vand under
    Jeg er ikke som sådan højdeskræk. Altså, jeg har da grænser – men dét er ikke en fobi. Men hvis jeg står på noget med vand under, højt eller ej faktisk, så er jeg lidt mindre glad end normalt. Jeg bor sådan cirka 5 min (i bil) fra den gamle Lillebæltsbro, jeg har gået over den og jeg har cyklet over den og jeg.kan.ikke.lide.det. Jeg elsker at sejle (på trods af at jeg godt kan blive ret søsyg) og havet er sgu da fascinerende, men der er noget ved dybet som man ikke kan se der skræmmer mig af helveds til. Det skræmmer mig nok lidt mere end hvad der bare er den almene respekt for havet, hvis i ved hvad jeg mener?
    Det er altså lidt uhyggeligt.
  7. Mørke
    Jeg indrømmer det, jeg sover altså med en lampe tændt i stuen. Jeg har en hund som helt sikker ville reagere hvis der var noget i min lejlighed som jeg skulle være nervøs for, men jeg skal altså kunne se hvad der foregår. Jeg plejede at insistere på at have tv’et tændt om natten, også selvom det irriterede mine øjne. Da jeg boede hjemme blev min far altid skide irriteret, fordi jeg altid vågnede når han slukkede mit tv. Da jeg flyttede hjemmefra sov jeg med mit tv tændt i soveværelset, indtil det engang gik i stykker. Så lærte jeg faktisk at sove uden og det er nok meget godt.

Nogen som deler fobier med mig?
Nogen som har fobier som kan slå mine?

<3

– Camilla